Hvor mange modstandsfolk kan søges?
Processen med at undersøge, hvilke af de modstandsfolk, der har siddet i Frøslevlejren, der opfylder
kriterierne for, at deres navne må offentliggøres, er ganske tidkrævende.
Ved premieren for Frøslevlejrens fangekartotek den 4. maj 2010 var det kun muligt at søge på de fanger, som var født før den 4. maj 1900. De ville nemlig have været mindst 110 år gamle i dag, så man kan nok regne med, at de er døde for mere end 10 år siden.
Men alle de øvrige skal gennemgås en for en, og det tager tid. Først i løbet af sommeren 2010 vil det blive sådan, at offentligheden kan fremsøge alle de modstandsfolk blandt Frøslevfangerne, som opfylder kriterierne for, at deres navne kan offentliggøres.
Hvis du søger oplysning om f.eks. en slægtning, som du mener har siddet fængslet i Frøslevlejren for modstandsaktiviteter,
men som du ikke kan finde i denne database, kan du rette forespørgsel til:
froeslevlejrensmuseum@natmus.dk
Aktuelle antal modstandsfolk i fangekartoteket
Frøslevlejrens fangekartotek indeholder 3201 personer fængslet for modstandsaktiviteter,
hvoraf 3171 er offentlige og søgbare.