Politi, modstand, kriminel

De fanger, som blev interneret ved den tyske aktion mod politiet og grænsegendarmeriet den 19. september 1944, lader sig forholdsvis let afgrænse.

Derimod er det nærmest umuligt at drage et klart skel mellem modstandsfolk og kriminelle på grundlag de tyske begrundelser for fængslingen. Hvis en person f.eks. er sat fast som ”biltyv”, har han så stjålet en bil for at berige sig eller for at anvende bilen til en modstandsaktion?

Hvis en person er fængslet for at tilhøre en modstandsgruppe, er der ingen tvivl om, at vedkommende må henregnes til modstandsbevægelsen, og hvis han er fængslet for sortbørshandel, må han regnes som kriminel.

Alligevel gemmer der sig utvivlsomt modstandsfolk under de betegnelser, der leder tanken hen på de kriminelle og de asociale. For hvis man blev anholdt for f.eks. våbenbesiddelse, stillede ens sag sig mindre alvorligt, hvis man gav det udseende af, at man blot var en almindelig kriminel, der var ude på at tjene penge på at sælge et våben.

I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger fra Frøslevlejrens Fangekartotek, er fangerne kun blevet rubriceret som modstandsfolk, hvis begrundelsen for deres fængsling entydigt peger imod organiseret modstandsarbejde, eller såfremt deres tilknytning til modstandsbevægelsen er kendt fra andre kilder.

Hvis du søger oplysning om f.eks. en slægtning, som du mener har siddet fængslet i Frøslevlejren, men som du ikke kan finde i denne database, kan du rette forespørgsel til: froeslevlejrensmuseum@natmus.dk